Jeg elsker gyserfilm! Så jeg tænkte, at jeg ville lave et lille indlæg omkring det, hvor jeg skriver en del navne på nogle af dem jeg har set, og fortæller lidt omkring dem, og så kan I altid spørge mere ind til dem, eller i det hele taget bare få en idé til den næste gyserfilm i skal se?? :-D
Final Destination 1-5:
Jeg vil sige det er nogle meget stille og rolige "gysere," da der ikke er den der spænding og chok faktor, som der normalt er i gyserfilm, men den handler umiddelbart bare om at flygte fra døden.. Så man kan sige det er en film for dem, som ikke er til det helt store gyser show.
Motorsavs Massakren:
En ren klassiker i følge mig. Splatter, lumsk, chok-faktor og fin spænding.
Insidious:
En virkelig gennemgående gyser! Hvis man er til det med ånder, spøgelser og paranormal aktivitet.
Quarantine:
Meget stor chok-faktor, da det foregår meget i mørke, og man derfor ikke har nogen som helst fornemmelse af, hvad der kan vente rundt om hjørnet. Men god, hvis man er en flok tøser der bare skal bruge noget gys, eller hvis man skal se den med kæreste (-;
30 days of night:
Ét ord - Vampyr. Chok-faktor.
Hide and Seek:
En god psykologisk gyser, som ender ud med noget af en omvæltning.
The exorcist:
Gammel, men okay god film.
Kan huske, at jeg så den, da jeg ikke var mere end 7 år (skal siges, at jeg er vokset op med gyserfilm), og jeg dengang slet ikke syntes den var uhyggelig, bortset fra en scene i filmen, men det har nok også noget at gøre med at jeg ikke kunne forstå handlingen. Jeg vil dog stadig sige, at den ikke er gyser nok, for mig.
Paranormal Activity 1-3:
Jeg har et eller andet med ånder i gyserfilm, de skræmmer mig ekstremt! Så første gang jeg så Paranormal Activity filmen, var jeg nær ved at skide grønne grise, men efter man har set dem, så er der ikke den samme skræmme faktor ved dem.
Drag me to Hell:
Jeg vil sige den har sine stunder i filmen, men ellers er der heller ikke det store ved den, den virker alt for usandsynlig til at være god.
The Ring 1-2:
Jeg synes The Ring er skræmmende, jeg kan ikke forklare hvorfor, bortset fra, at hende pigen er noget så nøjeren at se på! Men det er altid en gyser man kan sætte på, hvis man spørger mig.
The Grudge:
Det samme gælder faktisk The Grudge filmene! Kvinden i dem er også mega nøjeren, og ikke bare at se på, men også den lyd hun siger!! Hvis den ikke er set, så se den!
The Devil Inside:
En gyser man bør se, hvis man er til det med besættelse, djævlen og alt det!
Børnehjemmet:
En spansk gyser, fyldt med rædsel og chok, se den!!
Apocalypto:
En film, der handler om Maya-indianerne og deres levemåde og groteskhed, den er syg!
Signs:
Aliens! Klamme rumvæsner, men heller ikke SÅ skræmmende igen.
Scream 1-4:
En god klassiker, i de stille gysere. De fleste kender dem nok, men det er altid et godt alternativ til en gyser, når man bare har brug for noget der ikke er så frygtindgydende igen.
Shutter Island:
En vild psykologisk gyser, bør ses! Og så er Leo drengen jo også med (-;
The Last House on the Left:
En gyser, fyldt med menneske jagt og kamp om overlevelse.
Saw filmene:
Splatter film på højt plan! Ikke det store gys ved dem, bare mest splat, men de er gode, og indeholder et ret godt budskab!
Chucky:
Dukke gys, ikke hvad jeg vil kalde for skræmmende.
Mirrors:
Skræmmende, bare tænk på spejle og hvad der så kan komme ud af det i en gyser.
The Hills have Eyes:
Virkelig klam film!! Og jeg mener klam. Den er en del hjerteskærende, og noget af en 'pain in the ass' at se, og man kan godt føle sig en del utilpas, efter at have set den, især piger.
Dead Silence:
Vil ikke anbefale den for folk, der har rædsel for dukker!! Den er noget så nervepirende, og man får en del chok! Jeg synes den er en gyser værd at se!! :-D
Vacancy:
Ingen monstre, ingen ånder, ingen dukker, bare hel normal skræk ved klamme mennesker, der en del syge oven i hovedet!!
Kollegiet:
Dansk gyser, som også er værd at se, chok-faktor!
Frozen:
Ikke hvad jeg vil kalde en gyser, da den ikke indeholder nogen som helst chok eller skræmme faktor, men den er god og okay nervepirende.
The Fourth Kind:
En autentisk gyser, dvs. det her, det er sket in real life!! Den indeholder nogle vildt ekstreme virkelige klip, og den bør i det hele taget bare ses!! Så se at komme i gang!!
Hvis I gerne vil høre mere om en præcis film, så er I velkommen til at kommentere på indlægget, eller kontakte mig på facebook, men jeg håber det har kunne hjælpe bare en smule på vej, ellers vil jeg anbefale at finde trailerne på youtube, de giver et mere klare indblik i de forskellige film.
De gysere der står på min liste, som bare skal ses:
-Smiley.
-The Possession.
Er der nogle gyserfilm I kan anbefale??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar